FriluftsRådet

Grønne Spirer

Grønne Spirers kurser

Nu kan du finde en oversigt over alle årets kurser herunder. Udover disse kurser for alle, er der interne kurser for Svenstrups, Gistrups, Furesøs og Halsnæs grønne spirer.

Det skal du vide om Grønne Spirers arrangementer
Grønne Spirers kurser har fokus på naturpædagogiske emner, fx science, bæredygtighed, ro og forundring, fugle, 0-3 årige i naturen, vild mad og meget andet. Kurserne foregår først og fremmest udendørs med masser af praktiske eksempler, hvorimod konferencerne har et større teoretisk indhold og enkelte udeaktiviteter.  

Tilmelding og prisen
Medlemmer har to gratis kursuspladser om året (personlige medlemmer dog kun én). I kan tilmelde jer ved at logge ind her på siden eller pr. mail til: ikr@friluftsraadet.dk
Alle andre kan tilmelde sig ved at sende en mail med navn, institution, email og evt. EAN til ikr@friluftsraadet.dk. Ekstra kursuspladser koster 500 kr plus moms for medlemmer og 1000 kr plus moms for andre. Alle er velkomne.

HUSK: Der er frokost, kaffe og rigeligt med postevand på alle vores arrangementer.
HUSK: En uge før kursusstart er tilmeldingen bindende og pladsen tæller som benyttet.

Er I rigtigt tilmeldt?
Ved at klikke på "mere" under det aktuelle kursus, kan I se deltagerlisten.

Kurser fra 1. januar 2025 til 30. juni 2025

Hvordan kan naturinstitutioner udvikle deres grønne hverdagskultur?

Start: 25. maj 2025 09:30
Slut: 25. maj 2025 15:00
Målgruppe: Ansatte i institutioner med en grøn hverdagskultur
Sted: FDF-Agersted
Adresse: Præstbrovej 29, 9330 Dronninglund
Ledige pladser: 20
Tilmeld dette kursus

KORREKT DATO i 2025 PÅ VEJ Et kursus hvor vi bruger dagen på at forbedre og inspirere grønne spirer, der allerede er rigtigt langt med naturpædagogik, bæredygtig dannelse og naturforbundenhed i dagligdagen. Det kan være skovinstitutioner eller almindelige institutioner, hvor hele personalegruppen er involveret i det naturpædagogiske arbejde. Vi går i dybden med teorier, erfaringer, viden og eksempler. I løbet af dagen pakker vi naturrygsækken sammen med Karin Winther, får de bedste ideer fra hinanden, nærmer os teorier om naturforbundenhed og besøger Agersted Fribørnehave og hører om deres arbejde med en grøn hverdagskultur. mere...

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • FEE
  • CO2 neutralt website